badestrande, klinter, skove, skøn natur, frisk luft,

og godt vejr, så har du alt du kan ønske dig.

Åbningstider i ydersæsonerne.

03.03.17

Ifølge Halsnæs Avis er der nogen debat på facebookgruppen ”3390 Hundested”, omkring hvorvidt alle virksomheder i Hundested havn bør holde åbent i f.eks. vinter- og efterårs- ferier.

Hundested havn er en attraktiv enhed, hvor hjørnestenene består af, selve havnen, Bryghuset, Glassmedjen og Egeværket, imellem disse hjørnestene har vi så havnens mange kunsthåndværkere, gallerier og spændende spisesteder mm.

I denne enhed er man afhængig af hinanden. Bryggeriet, Glassmedjen og Egeværket er store nok til at kunne holde åbent hele året, bl.a. fordi de har deres produktion på stedet. Det har alle i byen gavn af.
Man skal dog tænke på hvor fattig havnen ville være om sommeren, uden alle kunsthåndværkerne, gallerierne og spisestederne, altså er der tale om at alle har betydning og gensidigt gavn af hinanden.

Det vil selvfølgelig være gavnligt for helheden, hvis man kunne finde en løsning via noget fællesskab der kunne gøre ydersæsonerne mere attraktive, indtil der bliver skabt et grundlag for, at flere kan holde åbent også i ydersæsonerne.

Så er vi tilbage ved tankerne om et ”Arktisk Oplevelsescenter”.
Det vil kunne give grundlaget for, at også de mindre virksomheder kan holdes åbent i ydersæsonerne, for ikke at tale om hvor meget det vil gavne byens øvrige forretninger og spisesteder.

Selvfølgelig skal man være optimist, men den foreløbige tavshed der har sænket sig om projektet tyder ikke godt, man må blot håbe at det er stilhed før stormen.

Med de to tidligere projekter som ”Handikap Idrætshøjskole fra 1981” og ”Thule Center planerne fra 1994-96” som ikke blev til noget, kan det være svært at tro på, at det vil lykkes denne gang.